Amakulu Safari Lodge
Indkvartering
Oplev Afrikas vilde dyr kombineret med et ægte sydafrikansk ophold på Amakulu Safari Lodge.
I 2006 blev der købt et helt fantastisk sted, midt i den sydafrikanske savanne, på ca. 1225 ha, 26 km øst for diamantbyen Kimberley og med adgang til yderligere ca. 50.000 ha i området - i dag er det Amakulu Safari.
Vi har bygget et dejligt lapa, syv fantastiske værelser med aircondition, vifte og egne badeværelser.
Vi har også lavet en stor svimmingpool, hvor man rigtigt kan boltre sig og nyde solen.
Desuden har vi også bygget en dejlig bar, hvor vi kan sidde og have en drinks omkring bålet, mens vi kikker op på den afrikanske stjernehimmel.
Amakulu Safari Lodge har alle de faciliteter, der skal til for at danne rammen om en dejlig ferie i alle henseender. Bliver dagen for varm, er der mulighed for en dukkert i vores svimmingpool og kølige drinks fra baren.
Amakulu Safari Lodge har indrettet en hyggelig fælles spisestue, dog indtages middagen ofte under den stjernefyldte himmel, hvor man nyder aftenen med alle naturens lyde, mens bålet brænder ud.
Maden på Amakulu Safari Lodge er afrikansk inspireret og lavet efter lokale opskrifter af de mange lækre og friske råvarer som Sydafrika kan byde på. Hettie står for køkkenet og ofte vil hovedretten bestå af vildt fra området.
Til maden bliver der selvfølgelig serveret sydafrikanske vine, som er uovertrufne til maden.
Lodgen er helt ny så vi håber alt kan leve op til vores gode omtale.